Hvorfor skal jeg lave en forretningsplan?

Alle vil have en holdning til om du skal bruge tid og kræfter på at lave en forretningsplan for din forretningsidé eller virksomhed.

Argumenterne vi hører ”derude” for ikke at lave en forretningsplan er:

  • Spring ud i det og lær det efterhånden – verden ændrer sig alligevel hele tiden, så din forretningsplan er forældet før du overhovedet har den skrevet.
  • Se mig i dag, jeg har da en succesfuld virksomhed selv om jeg ikke startede med at skrive en forretningsplan.
  • ”Hvorfor skal jeg skal jeg dog skrive det ned, jeg har det jo oppe i mit hoved og der ligger det fint.”

Vi vil som et ”modsvar” til ovenstående holdninger gerne stille dig spørgsmålene:

  • Hvor tit har du sat dig ud i en bil uden at vide, hvor du skulle hen?
  • Vil du gerne køre en stor omvej til din destination, hvis du kan undgå det?
  • Når du taster ind på din GPS, skriver du så X og satser på, at den ved, hvor du skal hen?

Derfor skal du lave en forretningsplan

 

Først og fremmest mener vi, at du skal skrive en forretningsplan for din egen skyld. En skreven plan vil nemlig give dig et overblik og en retning for din idé eller virksomhed fra første dag og ud i fremtiden. I processen vil du skabe tid til refleksion og blive mere og mere skarp på din idé eller virksomhed. Sidst men ikke mindst, så mener vi, at ved at du skriver en forretningsplan, så forpligter det dig selv i højere grad til at tage handling.

Det er heller ikke kun os, der mener, at en forretningsplan er et uundværligt fundament for din (kommende) virksomhed. Banken efterspørger det ofte, når du skal oprette en erhvervskonto og hvis du skal have et lån, er det et krav. Du vil også blive mødt af det hos sparringspartnere, rådgivere, inkubator hubs, hvis du skal søge funding eller opnå en investering.

Vi hører også flere og flere iværksættere sige, at det ville have sparet dem for tid og fejl undervejs, hvis de havde fået lagt en plan til en start.

 

Se forretningsplanen som et dynamisk værktøj

 

For at blive i metaforen om, at du sætter dig ud i bilen og taster en destination ind på GPS’en, så kan der ske uventede ting undervejs som gør, at du skal ændre retning undervejs og det samme gælder for en forretningsplan. Derfor skal du også se forretningsplanen, som et dynamisk værktøj, som du vil skulle ændre i løbende, fordi både du og din virksomhed også udvikler sig løbende.

Hvordan kommer jeg i gang med at skrive min forretningsplan?

 

Til dette spørgsmål er vi ikke nødvendigvis særlig objektive😉 Vi vil anbefale dig, at oprette en bruger på www.businessplanner.io og her vil platformen trygt guide dig igennem de emner du skal igennem for at komme godt rundt om din idé eller virksomhed. Du kan gå til og fra platformen og sker der en ændring, så kan du let og enkelt gå ind og ændre det i din plan også.

 

 

forretningsplan