Din forretningsidé

Alle virksomheder bygger på en idé til at dække et eller flere behov hos en kunde. Denne idé udgør også virksomhedens idégrundlag. For at sætte rammen for dit videre arbejde med din idé skal du starte med at beskrive, hvad din idé nærmere går ud på.

Mange virksomheder bygger på de samme idéer og tilbyder de samme løsninger til de samme kunder. Det er der ikke nødvendigvis noget galt i. Virksomheden må så blot finde en måde at differentiere sig på, så virksomheden i sin markedsføring kan adskille sig fra sine konkurrenter og måske tiltrække nogle andre kunder end konkurrenterne. Der er mange eksempler på virksomheder, der bygger på den samme idé og som alle klarer sig godt.
I videoen nedenfor kan du få et indblik i, hvad innovation egentlig er. Hvis du er til det skrevne ord, kan du i stedet læse teksten – eller begge dele, hvis du har lyst. Du kan også se nogle eksempler på, hvordan du kan formulere en forretningsidé.


Hvad er din forretningsidé?