Virksomhedens vision
En virksomhed er aldrig for lille til at fastlægge nogle strategiske mål. Det er vigtigt at vide, hvilken vej din virksomhed skal. En af disse mål udtrykkes i virksomhedens vision.
Ligesom det er vigtigt at kende din destination, når du skal ud og rejse, er det også vigtigt at vide i hvilken retning du skal, når du skal udvikle din virksomhed.
En klar vision er med til at sikre, at du skaber de resultater, som du drømmer om. Samtidig bliver det langt lettere at træffe beslutninger i din virksomhed, fordi du kan vurdere alle dine idéer og muligheder på baggrund af og om de vil bringe din virksomhed tættere på at opfylde sin vision.
Virksomhedens vision er den ledestjerne, som viser den retning virksomheden skal. Visionen skal indeholde et mål for, hvor virksomheden er om ti til tolv år eller hvilke forandringer, den har skabt. Hvis virksomheden er tæt på at opfylde sin vision, er den ikke visionær nok og du må udarbejde en ny. En vision skal være uden for rækkevidde, men inden for synsvidde. En vision er derfor en beskrivelse af en fremtidig tilstand, som det kræver en væsentlig indsats for at opnå.
En god vision er original, let at huske og forstå. Det er vigtigt, at den afspejler virksomheden og er i overensstemmelse med virksomhedens værdigrundlag. Ellers mister den sin værdi og virker utroværdig.
En vision må gerne være symbolsk og indeholde metaforer. Den kan også være mere konkret og indeholde kvalitative eller kvantitative mål. Den kan også være en kombination.
Den må gerne være lidt anti-jantelov forstået på den måde, at den gerne må udstråle lidt storhedsvanvid, som måske gør den ekstra motiverende at opfylde for dig.
Præsident Kennedy er et eksempel på en visionær mand, der havde en vision om at sende en mand til månen. Mange rystede på hovedet, men som bekendt lykkedes det inden for et årti. Uden visionen var det måske først lykkedes langt senere og måske var den en anden nationen, som havde nået målet først. Steve Jobs havde en vision om at udstyre almindelige mennesker med en computer.
En vision bør opfylde tre kriterier:
Specifik. Du skal kunne se visionen for dig. Én mand på månen, alle mennesker med en computer.
Kortfattet. Forsøg at skrive din vision i én sætning. Så er den nemmere at huske og formidle til andre. Det kan ofte være svært i starten, fordi vi har så meget, vi gerne vil. Men forsøg at hive essensen ud i en sætning.
Konsekvent. Vær tro mod din vision. Brug gerne visionen alle steder. Lad den blive en del af dit DNA. I starten kan det være svært ikke at tage nogle afstikkere, da der kan være mange veje til at realisere din vision, men forsøg hele tiden at have den for øje i alle dine beslutninger og handlinger.
Øvelse
Hvis du har svært ved at finde din vision, kan du starte med at lave en øvelse.
Hvordan vil en pressemeddelelse lyde, når du om 10 år sælger din virksomhed til en stor navngiven virksomhed?
Med inspiration fra dit ordvalg i pressemeddelelsen kan du finde essensen af den forandring, som du ønsker at skabe i verdenen.
Café ØkoMette
At gøre økologi tilgængelig for alle i Danmark.
FysioConsulting (Konsulentvirksomhed)
Alle fysioterapeuter bruger 95% af deres arbejdstid med deres klienter.
Virksomhedens mission
I modsætning til hvor du i din vision formulerede den forandring, du ønsker at skabe de næste 10-12 år, skal du nu formulere, hvad du ønsker at gøre de kommende ca. 4-5 år, der fører dig tættere på din vision?
Virksomhedens mission er derfor mere praksis orienteret. Den kan indeholde virksomhedens idé eller årsagen til, at den eksisterer. En konkret og tydelig mission er med til at sikre, at det budskab, som virksomheden sender til sine kunder, medarbejdere og andre samarbejdspartnere, fremstår tydeligt
HUSK: der er ikke noget rigtig og forkert. Det vigtigste er, at det giver mening for dig. Forvent ikke, at du rammer rigtigt første gang. Det er en proces, som mange virksomheder bruger meget tid og mange konsulentkroner på.
Café ØkoMette
MetteØko vil bidrage til at der kommer et sundere og økologisk alternativ for den danske befolkning ved at starte caféen og gøre opmærksom på hvor lækker sund og øko mad er.
FysioConsulting (Konsulentvirksomhed)
Jeg hjælper klinikejere med at drive deres klinik som en forretning ved at hjælpe dem til at bruge tiden på at behandle og skabe omsætning samt være de ledere de ønsker.
Virksomhedens værdier
Hvilke værdier er vigtige for din virksomhed? Prøv at nævne 2-3 stykker. En værdi er noget, hvor du kan sætte “at være” foran.
Café ØkoMette
– Det sundeste frokosttilbud – hvilket vil sige at vi sætter en stor værdi i kvalitetsråvarer der har levet et naturligt liv.
– Tilfredse medarbejdere
– Øko råvarer hvor både plante- og dyrelivet har levet under naturlige omstændigheder.
FysioConsulting (Konsulentvirksomhed)
Tillid – jeg vil gerne have at fysioterapeuterne føler sig trygge ved at arbejde med mig og at jeg også selv får samarbejdspartnere, jeg har tillid til.
Ærlighed – Gennemsigtighed ift. mine kunder og samarbejdspartnere.
Kreativitet – Mine ydelser skal kunne tilpasses til den enkelte klinik og kreative løsninger skal der være plads til.
Virksomhedens formål
At finde sit formål, sit hvorfor eller sit why er svært for de fleste. Du skal alligevel forsøge at formulere formålet med din virksomhed.
Café ØkoMette
Jeg vil starte ØkoMette fordi jeg tror på, at et liv i balance for både mennesker og dyr er altafgørende for fremtiden. Jeg vil gerne bidrage til at vi som samfund får flere sunde og økologiske alternativer. Samtidig vil jeg give mine gæster lækker mad, hvor de føler sig velkomne og får en følelse af velvære.
FysioConsulting (Konsulentvirksomhed)
Jeg vil hjælpe klinikejere i fysioterapeutbranchen til at drive en bæredygtig klinik, hvor de får brugt deres faglighed og hvor de får tid til det de synes er det vigtigste for den enkelte.
Virksomhedens mål
Med udgangspunkt i din vision, din mission, dine værdier og dit formål skal du nu forsøge at formulere nogle mål for din virksomhed.
Alle mål skal være såkaldte “SMART” mål. Specifikke, Målbar, Attraktiv, Realistisk og med en Tidsfrist. Se uddybning i “læs mere”.
Skriv minimum tre mål i hvert felt.
Specifik – sæt mål med tal og deadline. Det er ikke nok at sige, at du vil vækste. Hvor vil du vækste – vil du vækste på antal kunder, omsætning, ansatte, samarbejder mv.
Målbare – søg for at du kan måle dine mål. Det er ikke nok at sige at du vil vækste på din omsætning, hvor meget vil du vækste 5, 10 eller 50%.
Attraktive – sørg for at målet er noget du virkelig ønsker dig. Hvis du ikke bryder dig om at sælge, vil et mål om, at du skal være årets sælger ikke være attraktivt for dig og sandsynligvis vil du ikke må målet (medmindre du virkelig gerne vil lære at sælge).
Realistisk – er det muligt at nå målet. Mange af os er tilbøjelig til at overvurdere, hvad vi kan nå på et år men undervurdere, hvad vi kan nå på længe sigt. Du skal også vurdere, om der er nogle ting, som forhindrer dig i at nå målet og noget du derfor skal tage højde for.
Tidsfrist – sørg for at sætte en deadline, i stedet for bare én dag. A goal is just a dream until you add a deadline.
Café ØkoMette
Hvad vil du gerne have opnået med din virksomhed om 3 år?
Cafe ØkoMette har om 3 år en etableret og rentabel café og er på udkig efter et lokale hvor en nr. 2 café kan starte op. Der er kommet et større udvalg og lidt sundt sødt.
Fået 4 ansatte
Vi har også fået vores 3 første virksomhedskunder til en frokostordning.
Hvad vil du gerne have opnået med din virksomhed om 1 år?
En café der løber rundt rent økonomisk og glade kunder hver dag med to ansatte til at hjælpe mig.
Har fundet faste leverandører der leverer øko varer.
Hvad vil du gerne have opnået med din virksomhed om 6 måneder?
Have åbnet caféen og have et acceptabelt udvalg af salater, sandwiches og juicer. Naturligvis alt økologisk.
Fået kunder og flere og flere hver dag.
Hvad vil du gerne have opnået med din virksomhed om 3 måneder?
Have helt styr på fødevare og hygiejneregler samt er blevet registreret hos Fødevarestyrelsen.
Indkøb af alt hvad der skal bruges til at opstarte herunder maskiner, køleskabe, montre med maden.
Stole og borde til caféen, servietter, træ bestik, osv.
Har fået udarbejdet skilt, flyers og begyndt at markedsføre på de sociale medier via et eksternt bureau.
Fået styr på indkøb af leverandører, så jeg er klar til at åbne med et brag.
Hvad vil du gerne have opnået med din virksomhed om 1 måned?
Fået alt det praktiske på plads omkring lokale, indretning og har dialog med flere leverandører.
FysioConsulting (Konsulentvirksomhed)
Hvad vil du gerne have opnået med din virksomhed om 3 år?
Jeg vil gerne have 50 faste kunder på de forskellige pakkeløsninger, jeg tilbyder.
Hertil vil jeg finde en co-konsulent der kan være med til at løse opgaverne med mig og også tage ansvaret for nogle selv.
Vil gerne have etableret 20 leverandøraftaler, der giver fysioterapeuterne mere frihed og sparer dem for penge eller sikrer, at de får kvalitet for deres penge.
Vil gerne have en eller to faste konsulenter tilknyttet som hjælper mig med opgaverne indenfor deres kompetenceområde. Eksempelvis en indenfor HR og en indenfor det mere fysioterapeut faglige.
Hvad vil du gerne have opnået med din virksomhed om 1 år?
Jeg vil gerne have 20 faste kunder på forskellige af mine løsninger.
Jeg vil gerne have 10 faste leverandøraftaler
Hvad vil du gerne have opnået med din virksomhed om 6 måneder?
Jeg vil gerne have mine 3 første faste kunder som er kommet godt i gang med deres løsning.
Dialog med yderligere 10 potentielle leverandører.
Fået anskaffet mig et advisory board med 3 medlemmer.
Hvad vil du gerne have opnået med din virksomhed om 3 måneder?
Jeg vil gerne have min første kunde og være kommet i gang med denne.
Jeg vil gerne have sat møder op med 5 klinikejere.
Hvad vil du gerne have opnået med din virksomhed om 1 måned?
Være kommet i luften med hjemmeside og booket de første 5 møder med klinikejere og 2 leverandører.