4 step plan til din SEO

SEO og SEO-optimering er ord vi meget tit støder på som iværksættere. Derfor har vi bedt vores fantastiske advisory board medlem Allan Christiansen om at give hans bud på en konkret plan for, hvordan du bedst kommer i gang med SEO.

 

Hvad er SEO?

 

SEO er betegnelsen for Search Engine Optimization, hvilket på dansk betyder søgemaskineoptimering.

SEO handler om at optimere indholdet på ens hjemmeside, således man opnår bedre placeringer i blandt de organiske søgeresultater på søgemaskinerne – hvoraf den klart mest brugte er Google.

 

SEO har derfor stor betydning for din synlighed på Google. Man kan faktisk gå så langt, til at sige at SEO betyder næsten alt for din synlighed. Dermed også dine muligheder for at klare dig godt blandt konkurrerende hjemmesider blandt Googles søgeresultater.

 

4 step plan til din SEO

Helt grundlæggende er der 4 vigtige områder når det kommer til SEO.

  1. Det tekniske SEO.
  2. Brugernes søgeadfærd
  3. Dit indhold
  4. Links ind til dit website.

 

1. Det tekniske SEO

Det tekniske SEO kan ses som værende fundamentet for, at du overhovedet kan opnå højere rangering på Googles søgeresultater.

Googles “robotter” bruger tid / energi (hvilket for Google er omkostninger) hvorfor dit website skal være bygget op således, at Google nemmest muligt kan crawle og forstå indholdet. Dette er uagtet om du har tekster, billeder, videoer eller andet. Jo nemmere du gør det for Google, desto mere er Google tilbøjelig til at indeksere og rangere dit website.

 

2. Brugernes søgeadfærd

Når det tekniske er på plads, er det herefter vigtigt at have en forståelse af ens målgruppe og deres søgeadfærd. Det kan være ved at besvare spørgsmålene:

  • Er det brugere som søger specifikt efter niche produkter?
  • Søger de bredt?
  • Stiller de spørgsmål?
  • Udtrykker de deres bekymringer som de spørger Google om?

 

Til at forstå dette kan man bruge en række værktøjer som fx Ahrefs, Semrush eller Google Search Console. Disse kan alle være med til at give dig en bedre forståelse for, hvad dine brugere og kommende kunder søger efter.

Helt enkelt kan du selv lave en søgning på et relateret søgeord til din virksomhed og se hvilke spørgsmål der kommer op under. Dette kan give et godt prej om, hvilke udfordringer din målgruppe står med og hvad du bør sikre, at du som minimum giver dem svar på.

Her er et eksempel på, at der er søgt på ordet ”forretningsplan”.

 

3. Dit indhold

Nu er det tekniske på plads og du har en forståelse af din målgruppe. Nu skal der så produceres noget godt indhold!

Hele fundamentet for søgemaskineoptimering er, at du har noget godt indhold, der svarer eller hjælper dine besøgende, så de finder dit website relevant og ønsker at komme tilbage næste gang, de har et behov.

 

Start små og udvid.

Det kan hurtigt blive omfattende, hvis du skal svare på ALT eller beskrive alle de ting du tilbyder dine kunder. Start derfor småt og udvælg 4-5 emner og landingssider, som du vil skrive om. Dette kan nemt gøres ved at lave blogindlæg eller måske en guide til dit produkt eller ydelse. Vær ikke bange for at give brugerne svaret allerede her i din guide, hvis de ser dig som troværdig skal de nok tage fat i dig for mere hjælp fremadrettet.

 

4. Links ind til dit website

Sidst, men ikke mindst skal der være links ind til dit website.

 

Det er vigtigt, at du sørger for at have en række links fra andre troværdige websites, der linker ind til dit eget website. På den måde kan Google bedre vurdere om dit website er troværdigt og opfanger derfor de positive signaler. Dette er i sidste ende det der går hen og påvirker din placering på Google søgeresultater.

 

 

Med andre ord… SEO er kritisk når du skal opbygge din synlighed på Google og er relativt “billigt”, da det med de fleste CMS’er ala WordPress, Shopify mfl. “kun” koster din tid – modsat fx Google Adwords hvor du betaler pr. klik.

 

 

Hertil har jeg samlet nogle brugbare links som du kan vælge at kigge nærmere på:

 

Google Analytics: https://analytics.google.com/analytics/web/

Google Search Console: https://search.google.com/search-console/about

WordPress Plugin Yoast: https://yoast.com/

Ahrefs: https://ahrefs.com/

Semrush: https://www.semrush.com/

Chrome plugin SEOquake: https://www.seoquake.com/index.html

ScreamingFro (crawler tool): https://www.screamingfrog.co.uk/seo-spider/