Præsentation af businessplanner.io
Mange mennesker går rundt med en drøm om at blive iværksætter eller starte egen virksomhed, men får ikke handlet på drømmen. De har måske fået en god idé, men ved ikke, hvordan de skal komme videre med idéen – enten fordi de ikke ved, hvor de skal begynde eller fordi de har svært ved at blive konkrete og fokusere.
Vi har derfor udviklet en digital, visuel og intuitiv online platform, hvor brugeren ved hjælp af enkelt formulerede spørgsmål bliver guidet igennem deres forretningsidé. Undervejs kan brugeren se videoer, artikler og eksempler, hvor der er brug for viden og inspiration. På baggrund af iværksætterens svar genererer platformen en en plan for virksomheden, som kan bruges som beslutningsgrundlag for det næste skridt.
Planen kan deles med relevante sparringspartnere eller mentorer, som dermed har mulighed for at forberede sig og yde en mere kvalificeret sparring med udgangspunkt i der, hvor iværksætteren er lige nu.
Platformen tilbydes direkte til iværksætteren som en abonnementsløsning. Derudover kan den også være relevant for accelleratorprogrammer, inkubatorer, mentorordninger, banker, rådgivere, a-kasser, fagforeninger, undervisningsinstitutioner, erhvervsservices, erhvervshuse og andre, der arbejder med iværksættere.
Du kan også se vores korte instruktionsvideo eller oprette en bruger helt gratis og gå på opdagelse.
Om os
Vi er to passionerede og ambitiøse kvindelige co-founders.
Dorte Kjærgaard er uddannet Cand.Jur. og har 18 års erhvervserfaring, herunder 8 års erfaring med undervisning i iværksætteri og sparring med +1.000 iværksættere. Har selv været iværksætter med juridisk og forretningsmæssig rådgivning og sparring, herunder bestyrelsesarbejde.
Irene Schøller er Cand.Merc. i Marketing, Globalization, Communication. Har 9 års erfaring med salg, markedsføring og forretningsudvikling samt været iværksætter som strategi- og driftsoptimeringskonsulent.